JAPANSK LIFTING



Japansk Lifting er en fantastisk metode, der reducerer aldringsprocessen i ansigtet. Den unikke behandlingsform forbedrer blodcirkulationen i ansigtet, virker på det dybe væv, reducerer rynker og giver slap hud ny elasticitet og spændstighed.


Japansk Lifting er en dejlig afslappende anti-stress behandling, der giver et naturligt ansigtsløft uden brug af smertefuld kirurgi eller indsprøjtninger.



Resultaterne efter et forløb med Japansk Lifting er bl.a.:


  • Færre og mindre rynker, linjer og dybe fuger
  • Opstramning af slap hud
  • Huden bliver mere spændstig og elastisk
  • Et friskere udseende og en naturlig glød
  • Mindsker poser under øjnene
  • Ødemer (væskeophobninger) reduceres eller forsvinder helt
  • Afbalancerer kroppens og organernes funktioner
  • Virker afstressende på kroppen og ansigtsmusklerne
  • Kan afhjælpe spændingshovedpine og kæbespændinger





Den originale Japansk Lifting


Hos BETTINA KRYGER – HUDPLEJE & MASSAGE fører vi altid de originale behandlinger. Det gælder naturligvis også for Japansk Lifting.


Den originale Japansk Lifting er udviklet af den internationalt anerkendte danske reflekszoneterapeut Lone Sørensen.



Japansk Lifting – en unik metode


Lone Sørensen blev uddannet som zoneterapeut i 1978. Siden 1988 har hun intensivt afprøvet og studeret terapeutiske ansigts-behandlingsmetoder hos indfødte indianere i Andesbjergene i Sydamerika.


Denne viden og erfaring om indianernes oprindelige behandlinger har hun koblet sammen med uddannelser i metoder fra bl.a. japansk og kinesisk akupressur samt terapeutiske metoder fra bl.a. vietnamesisk og arabisk kultur.


Resultatet blev den helt unikke form for ansigtszoneterapi kaldet Japansk Lifting.



Dit ansigt sladrer


Dit ansigt fortæller omverdenen og dit spejlbillede, hvem du er, og hvordan du har det.


Dit ansigt afslører dine følelser og din sindstilstand. Ansigtets linjer er meget nuancerede og kan med små ændringer fuldstændig forandre dit udtryk og dine signaler.


Ubevidst spænder vi hele tiden i ansigtets muskler, og det forstærkes, når vi er stressede, nervøse, har bekymringer, har smerter eller er anspændte.


Ved Japansk Lifting teknikken afspændes muskulaturen og blodgennemstrømningen forøges. Teknikken giver også en effektiv lymfedrænage, så ansigtet drænes for væskeophobninger og små hævelser bliver udglattet.


Poser under øjnene og misfarvninger vil blive kraftigt reduceret, og ansigtet får et afslappet og anderledes udseende, så du kan møde verden med et afspændt ansigt med mere naturlig glød, større spændstighed i huden og færre rynker og fine linjer.


Vi kan ikke forhindre, at vi bliver ældre, men vi kan forebygge og forsinke ansigtets aldringsproces.



Få ansigtets naturlige bevægelighed tilbage


Nedsat bevægelighed og aktivitet i ansigtsmusklerne kan skyldes psykiske tilstande som nedtrykthed, depression, angst eller udbrændthed. Her kan Japansk Lifting hjælpe med at løsne op og genskabe den naturlige bevægelighed i ansigtet.


Japansk Lifting virker også terapeutisk ved nedsat bevægelighed og aktivitet i ansigtsmuskler opstået som følge af fx lammelser i ansigtet og neurologiske problemer, som påvirker ansigtsmuskulaturen, tyggefunktionen eller øjets muskler.


Hævelser i kroppen kan skyldes hormonelle ubalancer og ubalancer i organerne. Dette kan Japansk Lifting også afhjælpe, da behandlingen ikke kun har effekt på ansigtet, men også påvirker resten af kroppen via akupunkturpunkter i ansigtet med forbindelse til hormonsystem og organer



Hvordan foregår Japansk Lifting, og hvad koster det?


Vi har 2 professionelle behandlere i klinikken, der giver Japansk Lifting: Nikola og Bettina.


I Japan er Japansk Lifting den helt store trend og benyttes af både kvinder og mænd til at opnå et yngre og friskere udseende.


Behandlingens unikke kombination af ansigts-zoneterapi, lymfedrænage og ansigtsmassage giver tilsammen nogle helt unikke resultater. Du vil se forandring allerede efter den første behandling, men det optimale resultat opnås ved et behandlingsforløb på 10 behandlinger.


Et Japansk Lifting behandlingsforløb starter med 3 behandlinger på 1 uge. Derefter 2 behandlinger om ugen i de følgende uger. Efter 10 behandlinger kan du holde det opnåede resultat ved lige ved at få 1 behandling en gang om måneden.



Afstressende og effektivt ansigtsløft og anti-age


De teknikker, der anvendes, er bl.a. lange, dybe behagelige stræk af ansigtets muskler og væv. Strækkene styrker strømmen af energi gennem meridianerne, ansigtsmusklerne og ansigtets nerver.


Under en Japansk Lifting behandling stimuleres hele 24 akupunkturpunkter, samtidig med at behandlingen øger blodcirkulationen, fjerner toksiner, ilter væv og stimulerer produktionen af kollagen og elastin.


Det samlede resultat er en afbalancering af såvel ansigtet, som kroppen og organerne. Og med et kontinuerligt forløb, vil slap hud og rynker mindskes, og hudens tekstur, elasticitet og glød forbedres.


Din ansigt vil blive ”løftet”, og du vil se friskere og yngre ud, uden at du har været i nærheden af en kniv eller en spids nål fra en kanyle.



Priser  |  Japansk Lifting


1 Intro-behandling  90 min. ...................................................................................................

495,-

Efterfølgende behandling 75 min. pr. gang ..........................................................................

720,-

Kurforløb med 10 behandlinger ............................................................................................

6.255,-

Vi glæder os til at se dig til Japansk Lifting i vores hyggelige klinik i

Classensgade 11B (gården), København Ø - et stenkast fra Søerne.


Kombination af behandlinger for optimale resultater


Japansk Lifting indgår ofte som en del af et behandlingsforløb, hvor vi kombinerer forskellige behandlinger for at opnå de bedst mulige resultater. Fx har vi rigtig gode resultater med at kombinere SkinPen, Oxygenbehandling og Japansk Lifting.


Vi er specialister i at skræddersy behandlingsforløb, som er nøjagtig tilpasset din hud.


Vil du have et (ekstra) dybdegående indblik i din hud, dens tilstand og hvilke kombination af behandlinger og hudplejeprodukter, der vil give dig de bedst mulige resultater?


Så anbefaler vi, at du booker en Hudkonsultation hos Bettina Kryger.


Er du forhindret i at komme til en aftalt behandling?


Meld venligst afbud minimum 12 timer før aftalt tid – da vi ellers ser os nødsaget til at tage betaling for den pågældende behandling. Du melder afbud på tlf. 35 38 55 24. BEMÆRK: Du kan ikke melde afbud på mail.



Tilbage til toppen

BETTINA KRYGER

HUDPLEJE  |  MASSAGE


tlf. 35 38 55 24


Classensgade 11 B  (gården)   2100 København Ø


Cookie & privatlivspolitik

© BETTINA KRYGER  |  HUDPLEJE & MASSAGE  2020